Region Hovedstaden dropper fødselsforberedelse online
Alle partierne i forligskredsen Region Hovedstaden var enige om, at besparelsesforslaget om online fødselsforberedelse var uacceptabelt. Foto: /ritzau/Dalsgaard Miriam/arkiv
/ritzau/Dalsgaard Miriam/arkiv
Forligskredsen i Region Hovedstaden er enige om, at forslaget om online-fødselsforberedelse er uacceptabelt.
For at spare penge i Region Hovedstaden var der lagt op til at kommende forældres forberedelse til fødslen fremover skulle foregå på nettet.
Men det forslag er taget af bordet, efter at politikerne i regionsrådet i Region Hovedstaden har været ved forhandlingsbordet om næste års budget.
Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
- Vi skal give de vordende forældre den bedst mulige optakt på deres nye tilværelse som familie, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
- Jeg er helt overbevist om, at det er langt mere trygt med det personlige møde i stedet for at koble dig op på en onlinetjeneste, siger hun.
Alle partierne i forligskredsen var enige om, at besparelsesforslaget om fødselsforberedelse på nettet var uacceptabelt.
I dag foregår fødselsforberedelsen på Rigshospitalet i et auditorium med 100-150 kommende forældre og en underviser, der vejleder og svarer på spørgsmål.
Rigshospitalets jordemødre havde i et åbent brev skrevet, at det vil få alvorlige konsekvenser for både familier og personalet på fødegangene, hvis fødselsforberedelsen fremover skulle foregå over computeren.
Samtlige partier i Region Hovedstaden indgik mandag et forlig om regionens budget for 2018.
Hospitalerne i Region Hovedstaden blev i forbindelse med budgetforhandlingerne bedt om at komme med spareforslag på 102 millioner kroner, som skulle bruges til at få regionen samlede budget til at gå op.
Ud over de 102 millioner kroner har hospitalerne selv meldt omprioriteringer ind for 208 millioner kroner.
I budgettet for 2018 er der lagt særligt vægt på at spare på administrationen, hvor der i 2018 skal spares 33 millioner kroner og 20 millioner kroner om året fra 2019 og frem.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde