Region og kommuner deler ekstraudgifter

Foto: 1

Indtil det nye fælleskøkken i Sakskøbing kommer til at fungere deler Region Sjælland og Lolland og Guldborgsund kommuner om udgifterne til den daglige mad.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det nye fælleskøkken i Sakskøbing skulle fra 1. januar have leveret mad for 2.500 sygehuspatienter og pensionister i eget hjem.

Men allerede ved indvielsen af køkkenet i december var det tydeligt, at køkkenet ikke kunne leve op til tidsfristen. Senest er det IT problemer, som forhindrer køkkenet i levering.

Dagligt kører personale fra Lolland-Falster til Næstved for at lave mad til borgere i Guldborgsund og Lolland kommuner.

Mandag holdt de to borgmestre i Guldborgsund og Lolland kommune John Brædder og Holger Schou Rasmussen møde sammen med Regionsrådsformanden Jens Stenbæk.

Parterne er enige om, at der påhviler bestyrelsen et stort ansvar i den aktuelle situation. Samtidig betones, at det nu er afgørende, at den planlagte produktion hurtigst muligt kommer til at fungere. De tre parter i samarbejdet vil i den forbindelse fortsat stille konsultativ bistand til rådighed for bestyrelsen, skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Borgmestre og regionrådsformand er enige om, at alle involverede skal arbejde på, at fælleskøkkenet kommer til at fungere, som planlagt, hurtigst muligt.

I mellemtiden bliver de enkelte kommuner og regionen, som hver især skal betale ekstra regingen på madleverancerne. Det betyder, at Regionen sørger for og finansierer madleverance til Nykøbing Falster Sygehus og Psykiatrien i Vordingborg og Lolland og Guldborgsund Kommune tilsvarende for sine borgere.