Region Sjælland vil droppe landområder

Al byvækst i Region Sjælland i fremtiden skal ske i stationsbyer med flere end 2.000 indbyggere og mest i de byer, der er endnu større.

Det fremgår af et forslag til "Strukturbillede 2030", som netop er sendt i offentlig høring.
Formålet med denne lokale centralisering er at modvirke, at al udvikling samles omkring hovedstaden. Samtidig anføres det, at planen vil nedsætte CO2-udslippet til gavn for klimaet.

For Lolland-Falsters vedkommende betyder forslaget, at al udvikling i fremtiden skal ske i Nykøbing, Maribo og Nakskov, samt Sakskøbing og Nørre Alslev. Planen tager dog også Eskilstrup med, fordi der netop er udlagt et større erhvervsområde, og Holeby, fordi man håber på et stop ved Femern-banen.

Forslaget er et fælles projekt for regionen og de 17 kommuner i Region Sjælland, Movia, Transport- og Miljøministeriet. Det er i høring indtil 7. juni og kan nærstuderes via Guldborgsund Kommunes hjemmeside - KLIK HER.

Al vækst skal ske i byer med flere end 2.000 indbyggere, fremgår det af et nyt forslag.

Offentliggjort Sidst opdateret