Erkendelsen om dårlig ledelse kommer fra formanden for regionerne, som siger, at der er brug for ”et tydeligere ledelsesmæssigt ansvar”, hvis ventelisterne for kræftbehandling fremover skal overholdes, skriver 24timer.
-Vi kan ikke leve med, hvis kræftpatienter venter unødigt længe - så enkelt er det. Derfor vil vi nu i Danske Regioners bestyrelse have et større og tydeligere ledelsesmæssigt ansvar hele vejen igennem systemet. Der skal være klare overleveringer fra led til led, og der skal ikke være tvivl om, når de røde lamper blinker på grund af for lang ventetid, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S). Han forklarer, at der indtil nu har været en opfattelse i sygehusvæsenet om, at det var 'forventeligt', at man ikke kunne leve op til ventelisterne.
- Der har været en opfattelse af, at hvis man kan overholde det inden for en vis procentramme, så er det forventeligt. Men nu er der kommet meget fokus på, at det er livstruende sygdomme. Og det er ikke godt nok, at vi kun når det for tre fjerdedele af patienterne, siger Bent Hansen til 24timer.
Regionerne meldte for nylig ud, at man vil styrke indsatsen på kræftområdet med et nyt system, der betyder, at patienter hurtigt kan tilbydes behandling i en anden region. Blandt andet skal der være en skematisk indrapportering om overholdelse af ventetider fra de enkelte afdelinger og en hotline, der skaber overblik over, hvor der er ledig kapacitet.
Formanden for Kræftens Bekæmpelse er glad for, at Danske Regioner nu sætter fokus på ventetiderne, og han forventer, at det vil være helt tydeligt for alle at følge med i, om ventetiderne rent faktisk bliver overholdt
-Der skal stilles helt klare målsætninger, og det er vigtigt, at offentligheden får et klart indblik i, om målsætningerne overholdes. Derfor skal der løbende være rapporter om regionernes indsats, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, til 24timer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde