Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, vil have indført et system med
certificering af privatklinikker.
Det skriver DR Nyheder.
Klinikkerne skal bevise, at det faglige og kliniske niveau er tilstrækkeligt
højt, før regionerne vil samarbejde med dem.
- Vi sidder og forhandler med de private klinikker nu, og der er ikke nogen
tvivl om, at vi vil stille meget strengere krav til kvaliteten. Vi er nødt til
at vende bevisbyrden om, siger Bent Hansen.
Han mener, at de klinikker, som skal lave den type undersøgelser, skal certificeres, så der bliver sikkerhed for, at det, de gør, er i orden.
Det løfte kommer ovenpå en lang række eksempler af, at kvinder på private
klinikker fejlagtigt har fået at vide, at de ikke havde brystkræft. Nogle af
kvinderne har tabt livsvigtig tid på den konto.
- Jeg har det rigtig, rigtig dårligt med de eksempler, der har været vist. Det
kan vi ikke være bekendt, siger Bent Hansen.
I de kommende kontrakter mellem regioner og private klinikker, vil de faglige
og kliniske krav være meget skrappere, end de er i dag. Han vil have
Sundhedsstyrelsen til at lave stikprøver af kvaliteten på klinikkerne.
- Vi vil helst have, at det er en udenforstående, der kontrollerer, at man
lever op til kravene. Hvis Sundhedsstyrelsen ikke vil gøre det, så må vi selv
gøre det, siger han.
Bent Hansen understreger, at de nye krav ikke udløser ekstra penge fra
regionerne til de private klinikker.
- De har en forpligtelse til at leve op til lægeløftet, og levere ordentlig
kvalitet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub