Regionerne vil have flere sundhedsopgaver
Arkivgrafik: Region Sjælland
.
Det vil være at spille hasard med kvaliteten på hospitalerne, hvis regionerne skal omdannes, lyder det
Regionerne vil ikke omdannes eller nedlægges og foreslår en fjerde model for de folkevalgte enheders fremtid. Det skal samle flere sundhedsopgaver hos regionerne. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
For tre uger siden blev det foreslået at omdanne regionerne, som har ansvaret for at drive en stor del af sundhedsvæsenet. Det var et stort emne under valgkampen i 2022. Men regionerne kalder det at "spille hasard".
- Der er ingen af de tre modeller, som skaber den sammenhæng, borgerne har brug for, uden at spille hasard med kvaliteten på hospitalerne.
- Vi foreslår en fjerde model, der samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner, siger formand Anders Kühnau fra Danske Regioner i meddelelsen.
I juni foreslog Sundhedsstrukturkommissionen tre modeller for, hvordan regionerne skal organiseres i fremtiden.
Regeringen vil præsentere sit udspil efter sommerferien, og det ventes at sætte gang i den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år.
Det er politiske betændt, fordi regeringspartierne er uenige.
I den ene af de to erstattes de af 8-10 sundheds- og omsorgsregioner. I den anden nedlægges de helt, og styringen ryger op på centralt niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker