Regionernes sundhedsbudget øges markant

Offentliggjort Sidst opdateret

* Med aftalen om regionernes økonomi for 2025, der er indgået mellem Danske Regioner, KL og regeringen, løftes rammen for sundhed i regionerne med 2,1 milliarder kroner.

* 111 millioner kroner skal gå til behandlingskapaciteten på kræftområdet. Pengene afsættes, efter at det er blevet afdækket, hvordan der har været lange ventetider på behandling for kræftpatienter.

* Der afsættes også 600 millioner kroner i 2024 til et ekstraordinært løft af sundhedsområdet i regionerne, der presses af stigende medicinudgifter.

* Samlet set er niveauet for de regionale anlægsudgifter på 7,35 milliarder kroner i 2025.

* Regionernes udgifter til administration skal nedbringes med 104 millioner kroner næste år.

* Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens, hedder det i aftalen. Derfor nedsættes der en taskforce, der har til formål at identificere og håndtere barrierer for udnyttelsen af kunstig intelligens.

* Region Nordjylland oplyser i en pressemeddelelse, at man forventer at modtage lidt under halvdelen af ulighedspuljens 100 millioner kroner. Midlerne fordeles til de regioner, der har mindre end tre læger per 1000 indbyggere.

Kilder: Finansministeriet og Region Nordjylland.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.