Stort set det hele.
Så meget skiller ifølge regionernes formand, Bent Hansen (S), hans forening og regeringen i forhandlingerne om næste års økonomi.
Parterne har ellers været i gang med at forhandle i en rum tid, men det er der ikke kommet meget ud af.
- Vi har ikke flyttet ret meget for øjeblikket, det er helt rigtigt set, siger Bent Hansen efter fredagens første forhandlingsrunde.
Han vil ikke gætte på, hvornår der kommer en aftale mellem parterne, men fortæller, at de regner med at mødes igen fredag eftermiddag for at forhandle videre.
- Nu har vi markeret vores holdninger meget håndfast. Så må vi se, hvor meget embedsmændene kan flytte, inden vi mødes næste gang, og så begynder vi at se på, hvor vi kan flytte os, siger Bent Hansen og fortsætter:
- Vi har ingen hast men god tid.
På trods af de manglende fremskridt påpeger Bent Hansen, at forhandlingerne minder meget om de forhandlinger, der har været mellem de to parter tidligere år.
Heller ikke finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er særlig meddelsom efter dagens møde. Han fastholder sit udspil om, at regionerne får fem milliarder ekstra over de næste tre år.
Heller ikke han vil gætte på, hvornår forhandlingerne er færdige, men han lægger vægt på, at der fortsat er god stemning ved forhandlingsbordet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde