Lolland-Falster må afgive en enkelt plads i det nye regionsråd. I stedet for syv repræsentanter for sydhavsøerne, bliver der seks i regionsrådet fra nytår.
Både Socialdemokraterne og Venstre holder fast i hver to pladser, mens SF går fra en til to pladser - omvendt mister både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, deres pladser i regionsrådet.
Regionsrådsvalget - Lolland Falster
Ind er kommet følgende seks:
Flemming Stenild, Guldborgsund (F) 6.679 stemmer
Ole Marqweis, Lolland (A) 3.685
Skjold de la Motte, Nakskov (F) 2.873
Henning Tønning, Guldborgsund (A) 2.797
Doris Kimer, Guldborgsund (V) 1.970
Bøje Winther, Lolland (V) 1.742
Allerfærrest stemmer på Lolland Falster:
Henrik Øllegaard Nielsen, Østofte (Ø) 42 stemmer
Dan Lundrup, Nykøbing F. (Ø) 54
Kristian Stokholm, (B) 74
Topscorer på Lolland Falster er SFs Flemming Stenild, der fik hele 6.679 personlige stemmer. Det er langt over dobbelt så mange stemmer som i 2005, hvor 2.704 vælgere krydsede af ud for Flemming Stenild.
Socialdemokraten Ole Marqweis fik genvalg med 3.685 stemmer - en markant forbedring fra sidste regionsrådsvalg, hvor han blev valgt ind med 1.578 stemmer.
Liberal Alliances Torben Kjær - som i 2005 kom ind som Venstremand - mister sin plads i regionsrådet trods 638 personlige stemmer.
Den absolutte topscorer i hele Region Sjælland blev Venstres Jens Stenbæk, som fik knap 20.000 personlige stemmer, mens socialdemokraten Steen Bach Nielsen endte som formand for regionsrådet med mere beskedne 9.974 stemmer.
Nydemokratiets Thomas Hansen står tilbage med den tvivlsomme ære at være den absolutte bundskraber med blot 8 personlige stemmer.
Torsdag klokken 10.00 er der møde i valgbestyrelsen i Region Sjælland, og her forventes det at opgørelsen godkendes endeligt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker