Regionsråds-formand i mindretal om varmtvandsbassin
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen blev en del af mindretallet i går, da Regions Sjællands Forretningsudvalg stemte nej til lukning af varmtvandsbassiner på regionens sygehuse.
Et flertal i Region Sjællands forretningsudvalg stemte i går for, at patienter med kroniske smerter i fremtiden have mulighed for at træne i varmt vand på Nykøbing Sygehus.
Mindretallet vil have bassinet - og tre tilsvarende bassiner i Køge, Roskilde og Holbæk - fyldt op med beton og dermed strøget som en driftsudgift på cirka to millioner kroner om året på regionens budget.
Otte udvalgsmedlemmer stemte for, at regionen deler regningen for bassinernes drift med kommuner, aftenskoler og patientforeninger. Fem stemte imod, og tre undlod at stemme.
Afstemningen splittede både Venstre og Socialdemokratiet. Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen oplevede således, at tre af hans partifæller stemte for bevarelsen, mens hans egen stemme gik imod.
- Jeg anerkender, at det er en sag, der er følelsesmæssig vanskelig for medlemmerne at håndtere. Men for mig det først og fremmest en sag, hvor vi må overholde gældende lovgivning, mener Steen Bach Nielsen.
Regionsrådet træffer den endelige afgørelse om bassinernes fremtid 22. august.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned