Regionsrådsformænd: Reform er en trussel mod folkelig kontrol
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Regionerne sikrer sundhedsvæsnets demokratiske forankring, skriver formænd i kronik inden Venstremøde fredag.
Det må ikke blive et mål i sig selv, at regionerne skal nedlægges.
Sådan lyder budskabet i en kronik i Politiken, hvor pennen er ført af samtlige regionsrådsformænd i Danmark.
- I dag fyger det frem og tilbage med udokumenterede påstande om regionerne, skriver formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), og de øvrige regionsrådsformænd Ulla Astman (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Anders Kühnau (S) og Heino Knudsen (S).
De fem regionsrådsformænd kritiserer i skarpe vendinger den mulige nedlæggelse af de danske regioner, som kan blive en del af regeringens bebudede sundhedsreform.
Statsministeren har i flere omgange talt om en ny struktur med 21 sundhedsfællesskaber. Men den tanke er en trussel mod sundhedsvæsenets demokratiske forankring, mener de fem regionsrådsformænd.
- Med et direkte folkevalgt regionalt niveau sikres den demokratiske kontrol. Hvis staten skal spille en større rolle, er der en klar risiko for demokratisk underskud, skriver de i Politiken.
Stephanie Lose, der er den eneste Venstre-politiker i spidsen for en af landets fem regioner, sendte en klar opfordring om at holde fast i regionerne efter statsministerens nytårstale 1. januar.
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har et klart ønske om at skrotte de fem regioner.
Fredag er der møde i Venstres hovedbestyrelse på Crowne Plaza på Amager. Her er en diskussion af den kommende sundhedsreform angiveligt på dagsordenen.
Også Venstres 54 medlemmer af landets regionsråd har kritiseret partiets flirt med regionernes nedlæggelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned