Regionsrådsformand: Sygehusundersøgelse er livsfarlig
Regionsrådsformand siger god for at hjertepatienter skal bevise argumenter for hjemtagelse af operationer.
Patienter kommer til at betale med deres liv i det forsøg Roskilde Sygehus og Rigshospitalet har aftalt for at overbevise Sundhedsstyrelsen om, at den lange transport til Rigshospitalet er fatal for mange patienter med en akut blodprop i hjertet.
Det siger Sjællands nye formand, Jens Stenbæk til DR P4 Sjælland.
Alligevel ser han ikke andre muligheder end at indlede en videnskabelig undersøgelse med halvdelen af de akutte hjertepatienter, som køres den lange vej til København mens den anden halvdel køres til Roskilde:
- Det er Sundhedsstyrelsen og ministerens ansvar, de liv, som vi ikke kan redde. Men det, vi kan gøre, er at redde halvdelen af de mennesker, vi i dag mister på grund af den lange transport mellem Roskilde og Rigshospitalet, siger han.
Som det er nu vil Sundhedsstyrelsen have alle akutte blodproper til Rigshospitalet, så hvis du bor i Region Sjælland og pludselig falder om på grund af en blodprop, skal du med en ambulance hele vejen til Rigshospitalet, selvom Roskilde Sygehus har erfaring med flere blodpropoperationer.
Region Sjælland vil endnu en gang forsøge at overbevise Sundhedsstyrelsen om, at 5-10 hjertepatienter hvert år kan redde livet ved at slippe for den lange tur med ambulancen og i stedet få en akut ballonudvidelse i Roskilde.
- Der er ingen tvivl hos Region Sjælland, den bedste løsning på det her, er at alle patienter skal behandles på Roskilde Sygehus. Men når det ikke er en mulighed, skal vi finde andre løsninger. Nu vil vi lave den her undersøgelse, som viser, hvordan patienterne behandles bedst muligt, siger lægelig direktør i Region Sjælland, Lars Onsberg Henriksen til DR P4 Sjælland.
I dag besøger folketingets sundhedsudvalg sygehuset i Roskilde for at høre om den årelange strid mellem Region Sjælland og Sundhedsstyrelsen, der fortsat kræver, at de akutte patienter kommer ud på den længere køretur til Rigshospitalet. Sundhedsminister Astrid Kragh var også inviteret til besøget, men har meldt afbud.
I forvejen laver Roskilde Sygehus 1.000 planlagte akutte ballonudvidelser om året og har andets højeste overlevelses-procent.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde