Regionrådskandidat for Liberal Alliance Torben Kjær mener ikke, at regionerne fungerer, som de skal. Derfor har han valgt at stille op til regionrådsvalget for at få indflydelse på regionernes fremtid.
- Hvis ikke vi stiller op til regionsvalget, så har vi jo ikke nogen stemme inden for regionen. Derfor stiller jeg op for at få en stemme, der kan være med til at lukke regionenerne og skabe et bedre system for patienterne. Det drejer sig om at få den bedste patientbehandling i alle områder af Danmark, siger han.
I stedet foreslår Torben Kjær, at man kan oprette en bestyrelse, der ikke består af politikere, som kan have svært med at sætte sig ind i fagstoffet.
- Det er vigtigt, at det er folk med faglig indsigt, som regulerer området, så vi kan få en ensartet behandling i alle områder, mener han.
Ole Marqweis fra Nakskov, der repræsenterer Socialdemokraterne til regionrådsvalget, synes til gengæld, at regionerne fungerer fint, og han mener, at man skal igennem en meget besværlig omstrukturering af kommunerne, hvis regionerne skal fjernes. Men han ser ingen problemer i, at Torben Kjær stiller op.
- Det er helt legalt, at Torben Kjær stiller op, selvom han har et ønske om at nedlægge regionerne, det er der sådan set flere, der gør, men det kan godt virke lidt mærkeligt, men sådan er det, det er demokrati, siger Ole Marqweis.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned