Regning for nye provinsuddannelser havner i yderområderne

Som en del af planerne om at skabe bedre balance mellem land og by har regeringen oprettet såkaldte uddannelsesstationer ti steder uden for København.

Men nu kritiseres regeringen for at give med den ene hånd, og tage mere med den anden, skriver Avisen.dk og Ugebrevet A4.

- Med de ti uddannelsesstationer giver regeringen et ekstraordinært rygstød til videregående uddannelser ude i landet, lød det fra daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i Folketinget den 31. januar.

En uddannelsesstation er et sted, hvor studerende kan tage dele af deres uddannelse som for eksempel byggetekniker eller lærer.

Friske beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser dog, at der skal spares langt mere på uddannelserne i provinsen, end der gives. Det sker på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som tvinger skolerne til at spare to procent hvert år.

- Det er rigtigt, at der sker noget på de ti steder, men det er få pladser, hvor du kun kan tage en del af uddannelsen. I sammenligning med de nedskæringer, der rammer uddannelserne - også uden for København - er det småting, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Regeringen vil samlet bruge 160 millioner kroner på de nye provinsuddannelser, men alene i 2021 vil den årlige besparelse på korte og mellemlange videregående uddannelser være på 711 millioner kroner.

Størstedelen af besparelserne vil ramme uden for København og omegn.

Socialdemokratiet kalder de nye tal "afslørende".

- Det er et bedrag, regeringen laver. I ly af nogle regneark udsulter man uddannelserne i provinsen, men forsøger at få det til at se ud, som om man gør det modsatte, siger Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, til Avisen.dk og Ugebrevet A4.

Venstre afviser kritikken, og fastholder at fordelene ved de nye uddannelsesstationer er betydelige.