Rektor ser udspil som udstrakt hånd til universiteter
Regeringens gymnasieudspil får ros fra rektorernes formand, der ser en styrket forbindelse til universiteterne
Flere af forslagene i regerings gymnasieudspil modtages med smil hos Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for rektorernes forening, Danske Gymnasier. Hun ser blandt andet en bedre forbindelse til universiteterne.
Universiteterne har brokket sig over, at det ikke har nogen værdi for dem, om en studerende kommer med et 10 eller 12 fra gymnasiet.
- At man tænker eksamen anderledes kan tage hånd om den udfordring, universiteterne har rejst, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
- Derfor kan det være en god idé at gå ind og lave nogle eksamensformer, der ser på nogle andre kompetencer. For eksempel samarbejdskompetencen, som er rigtig vigtig.
Udspillet er blevet kritiseret for at være for fokuseret på de lange videregående uddannelser i stedet for de korte eller mellemlange videregående uddannelser.
Den kritik kan Anne-Birgitte Rasmussen dog ikke nikke genkendende til. Hun hæfter sig i stedet ved, at der også står i udspillet, at der skal være to studieretningsfag på højeste niveau. Det vil generelt give en bedre studieforberedelse af alle længder, mener hun.
- Det, at man har to studieretningsfag på det højeste niveau, gør, at man har tid til at lave nogle projekter, der rækker ud over gymnasiet, hvor man går ud og undersøger nogle ting i virkeligheden, siger hun.
Et andet kritikpunkt af regeringens forslag er, at man vil øge mængden og niveauet af matematik i gymnasiet, på trods af at mere end hver femte dumpede i skriftlig matematik på B-niveau i 2013.
- Det er fornuftigt nok at sige, at der er flere, der skal have matematik for at komme videre, men man skal gå ind og arbejde på, hvordan eleverne får mere ud af at have det fag, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
- Man er nødt til at kigge på indholdet og fagligheden, for selvfølgelig skal hver femte ikke dumpe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde