René Christensen borgmester-kandidat

Det bliver ikke overraskende byråds- og folketingsmedlem René Christensen fra Systofte, der bliver Dansk Folkepartis spidskandidat i Guldborgsund Kommune ved efterårets kommunalvalg.

Dansk Folkeparti Guldborgsund holdt søndag opstillingsmøder og generalforsamling i Toreby Forsamlingsgaard, og her blev den nuværende formand for kommuens arbejdsmarkedsudvalg valgt enstemmigt af de 60 fremmødte medlemmer.

René Christensen blev ligeledes valgt til partiets folketingskandidat i Guldborgsundkredsen.
Han er i forvejen medlem af Folketinget, hvor han for nylig afløste Kristian Thulesen Dahl som partiets finansordfører.

Dansk Folkepartis kaniddatliste til kommunalvalget i Guldborgsund Kommune tæller ud over René Christensen 14 andre navne.

Foto: Ingrid Riis, arkivfoto

Dansk Folkeparti Guldborgsund har holdt opstillingsmøde til både kommunal- og folketingsvalg.

Offentliggjort Sidst opdateret