Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bedt Arbejdstilsynet intensivere indsatsen yderligere med 800 ekstra kontrolbesøg i danske og udenlandske firmaer inden for restauranter, hoteller og rengøring over de næste måneder.
- Jeg får et stigende antal meldinger om problemer inden for de områder. Der er mistanke om en opblomstring af et illegalt arbejdsmarked. Det er overtrædelse både på mit område - Arbejdstilsynet - men også moms, skat og opholdstilladelser, siger Mette Frederiksen til Politiken.
I første omgang er det Arbejdstilsynet, som skal på kontrolbesøg, men det skal så tippe videre til andre myndigheder, hvis det finder mistænkelige forhold.
- Jeg kan som socialdemokratisk minister ikke leve med, at der er elementer af wild west på vort arbejdsmarked, og hvor man tilsyneladende behandler sine medarbejdere, som man har lyst til, siger Mette Frederiksen til Politiken.
I forvejen har Arbejdstilsynet, Skat og politiet fået ekstra midler til en koordineret indsats mod social dumping. Men indsatsen skal intensiveres yderligere:
- Vi har sagt ja til denne ekstra opgave, som bliver koncentreret i det, vi kalder servicebranchen: hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer. Det er her, vi ved, at der kan være problemer med arbejdskraften, siger Hasse Mortensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet, til Politiken torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned