Revisor afviser ansvar for homo-rygte
Revisor Frode Holm, som forsvarede statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes ægtemand Stephen Kinnock mod Skat København i skattesagen, fralægger sig ansvaret for rygtet om Kinnocks homo- eller biseksualitet.
Det siger han til Berlingske.
Det fremgår ellers af skattesagens akter, at Frode Holm er ophavsmand til rygtet - men han har ifølge Helle Thorning-Schmidt forklaret, at det bygger på en misforståelse.
Han vil dog ikke uddybe, hvorfor rygtet ifølge ham bygger på en misforståelse og henviser til sin tavshedspligt.
Han vil dog gerne afvise at være manden bag homo-rygtet.
- Helle gengiver jo selv min erklæring. så loyal er hun jo. Så den må jeg gerne referere: Hvis det er blevet opfattet sådan, at jeg skule være afsenderen, så beror det på en misforståelse, siger Frode Holm til avisen.
Under sagsbehandlingen i 2010 stod han frem i pressen og udtalte sig om sagen uden bekymring for tavshedspligten, men det er ifølge Frode Holm noget andet. Dengang var han hyret til opgaven. Nu vil han ikke sige mere i medierne.
- Begynder jeg at fortælle, hvad der er sandheden i denne sag, har jeg brudt min tavshedspligt.
Frode Holm vil også på et tidspunkt blive afhørt af Skattesagskommissionen, og det er foreløbig uklart, om han vil henvise til sin tavshedspligt i den forbindelse.
Helle Thorning-Schmidt afviste lørdag i Politiken, at Stephen Kinnock er homoseksuel og oplyste, at ægteparret ikke har Frode Holm som revisor.
Helle Thorning-Schmidt er på officielt besøg i Island, hvorfra hun tager videre til Grønland. Hun vil ifølge sin rådgiver ikke udtale sig yderligere om skattesagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie