Rige landes CO2-reduktioner bliver udhulet

- Det går umanerligt, ubeskriveligt langsomt.

Sådan karakteriserer John Nordbo fra WWF Verdensnaturfonden situationen på ugens FN's klimamøde i Bonn.

Mødet er det næstsidste inden ministerkonferencen COP16 i Mexico om fire måneder.

Forhandlingerne snegler sig frem, mens landene bruger tiden på markeringer og spil for galleriet, siger han.

- Men der er alligevel håb om, at vi kommer ud af dette møde med en egentlig forhandlingstekst, siger John Nordbo.

Flere kilder peger på Japan og Rusland som de mest modstræbende lande. Samtidig er der i Bonn fremlagt beregninger over, hvad de rige landes løfter op til klimatopmødet i København egentlig indebærer.

Kyoto-aftalen rummer store smuthuller, når det gælder måden at bogføre skovenes rolle i CO2-regnskabet på. Samtidig er der store mængder russisk og østeuropæisk "varm luft" i omløb, som stammer fra ubrugte CO2-kvoter efter Murens fald.

Regnestykket ser ifølge de sagkyndige sådan ud: FN's Klimapanel tilråder, at de rige lande i 2020 skærer udledningen af drivhusgasser med 25-40 procent i forhold til 1990, hvis vi skal begrænse opvarmningen til maksimalt to grader.

Industrilandenes løfter betyder, at deres CO2-reduktioner i 2020 når op på 12-18 procent.

Men såfremt ilandene benytter sig af smuthuller og uklarheder i Kyoto-protokollen, så vil de reelle CO2-nedskæringer kun nå op på 1-7 procent i 2020 - altså uendelig langt fra de 25-40 procent, klimaeksperterne anbefaler, påpeger Al Binger fra de små østaters koalition, Aosis.

USA's chefforhandler, Todd Stern, fastslog mandag, at USA står ved sine lovede CO2-reduktioner på 3-4 procent i forhold til 1990-niveau - på trods af, at flertallet i Senatet siger nej til præsident Obamas klimalovgivning.

Men heller ikke det har løftet stemningen i Bonn, siger John Nordbo.

- Det er svært at uddrage konsekvensen. Man vil gerne tro USA, men vi har før set dem skrive under på noget, som de siden er løbet fra, siger Nordbo med henvisning til Kyoto-aftalen.

/ritzau/