Rigsrevisionen åbner for første gang whistleblower-ordning
Statsrevisorerne, med formand Henrik Thorup (DF) i spidsen, bad i december Rigsrevisionen om en undersøgelse af statens kontroller. Det skete efter en stribe svindelsager. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter en stribe af skandalesager har Rigsrevisionen startet en ordning, så alle kan melde svig og bedrag ind.
Rigsrevisionen har åbnet for en whistleblower-ordning efter de seneste års mange skandalesager i staten som Britta Nielsens svindel, refusion af udbytteskat og senest svindel med indkøb i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Ordningen er udløst af, at Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at "undersøge statens forretningsgange og interne kontroller med henblik på at undgå statsansattes besvigelser."
- Kender du til svig i staten? Så har du nu en særlig mulighed for at dele din viden med Rigsrevisionen, da vi har åbnet op for en whistleblowerordning.
- Ordningen vil være åben i perioden 2. marts 2020 til 1. maj 2020, hvor du kan indberette formodninger om svig/besvigelser begået af statsansatte på områderne løn, tilskud og indkøb, skriver Rigsrevisionen i en meddelelse om den nye ordning.
Rigsrevisionen er statens uafhængige revisorer. Statsrevisorerne er den politiske revision og består af medlemmer af Folketinget.
Det var Statsrevisorerne, der i december bad Rigsrevisionen om en undersøgelse af statens forretningsgange og kontroller for at undgå svindel.
Det skete, efter at en ny mistanke om svindel var kommet frem i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
- Tilliden til forvaltningen har fået en ordentlig en på sinkadusen. Og vi skal ikke have mange flere af den slags sager, førend tilliden til forvaltningen af borgernes skattekroner fuldstændig eroderer, sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til Jyllands-Posten i december.
12. december anmodede statsrevisorerne officielt Rigsrevisionen om en undersøgelse.
- I 2019 har Rigsrevisionen blandt andet rapporteret om konstateret svig og svindel i forvaltningen af indkøb på vedligeholdelsesområdet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, svindel med tilskudsmidler på socialområdet og svindel med refusion af udbytteskat.
- På den baggrund anmoder Statsrevisorerne Rigsrevisionen om at undersøge ministeriers og styrelsers foranstaltninger for at undgå besvigelser udført af ansatte i staten, står der i anmodningen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker