Efter 16 år som vagthund for den danske regerings brug af skattekroner er rigsrevisor Henrik Otbo klar til nye udfordringer.
Hvis alt går efter planen, vil det fra 1. marts 2012 og seks år frem være EU-institutionerne, der kan se frem til at få regnskaberne kigget efter i sømmene af 61-årige Henrik Otbo.
Efter ønske fra rigsrevisoren selv har Folketinget og udenrigsministeren indstillet ham som nyt dansk medlem af Den Europæiske Revisionsret i Luxembourg.
- 16 år, det må være nok. Nu synes jeg, at jeg har gjort, hvad jeg burde gøre. Jeg er ikke løbet af gårde, og jeg har gjort, hvad jeg kunne, siger Henrik Otbo.
Han understreger, at han foreløbigt blot er kandidat til jobbet. Det er formelt set EU-Parlamentet og EU's medlemslande, som skal godkende nye medlemmer af revisionsretten.
Det anses dog for at være problemfrit at komme gennem den formelle proces.
Som rigsrevisor er Henrik Otbo selv i flere omgange havnet i skudlinjen for sin håndtering af sager.
I sagen om overbetaling af privathospitaler sidste efterår var flere Venstre-politikere ude at kritisere Otbo for at springe med på oppositionens kritik af regeringen.
Og i 2008 måtte han gå ud med en offentlig beklagelse, efter at Rigsrevisionen ikke formåede at sætte foden ned over for de eksploderende udgifter til bygningen af DR Byen.
Henrik Otbo afviser dog, at han har været under politisk pres for at finde nyt arbejde.
- Det er mit eget klare ønske, og processen er startet af mig selv, siger Otbo.
- Hvis man har sådan et job som det her rigsrevisorjob, så er der nogle sager, der giver mere bøvl end andre. For jobbet er til enhver tid at fremhæve de ting, som den siddende regering ikke gør godt nok, fortsætter han.
Henrik Otbo har været ansat i Rigsrevisionen siden 1976 med en kort afstikker til Den Europæiske Revisionsret i midten af 1980'erne.
Han er uddannet økonom, gift, og far til to voksne børn. I sin ungdom var han dansk landsholdsspiller i basketball.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned