Riskær: Partiledelsen har fået mig til at takke nej
Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
På grund af Kristendemokraternes partiledelse dropper erhvervsmanden Klaus Riskær tilbuddet om en opstilling.
Kort tid efter, at Klaus Riskær Pedersen fik tilbudt en opstilling som folketingskandidat for Kristendemokraterne i Københavns storkreds, mødte det heftig kritik fra partiets øverste ledelse.
Og det er da også kritikken fra flere dele af partiet, som har fået erhvervsmanden til at takke nej til tilbuddet.
- Grunden til, at jeg har sagt nej tak, er, at al politik drejer sig om anstændighed og troværdighed.
- Når jeg får en invitation og bagefter bliver undsagt af en del af partiet, så rejser det alvorlig tvivl om, hvorvidt det, jeg lover, kan gennemføres.
- Og det vi være uanstændigt, siger Klaus Riskær Pedersen til Ritzau.
Det andet punkt, fortsætter han, er troværdigheden. Han kan ikke se sig selv i en situation, hvor han skulle gå ud til unge, københavnske vælgere og sige, at han er imod fri abort eller arbejder for et parti, som er imod det.
- Det er simpelthen utroværdigt, når man kender min livsstil, og den måde jeg har levet på hele mit liv. Det er forskellen mellem det liv, jeg har levet, den jeg er, og det parti jeg skulle have repræsenteret.
- Der ville have opstået nogle problemer med troværdigheden, som også ville gøre min politik utroværdig. Derfor mener jeg ikke, at jeg kan tage imod invitationen, siger Klaus Riskær Pedersen.
Han fortæller selv, at han har været i kontakt med flere politiske partier - blandt andet det nyoprettede parti Alternativet, som han blev ekskluderet fra.
Samlet set kalder Klaus Riskær Pedersen kontakten med partierne for "en lidt blandet fornøjelse".
I forhold til fremtiden ligger det ikke lige for med endnu et politisk forsøg. Men en lille åbning er der alligevel, fortæller han.
- Det er klart, at jeg nok ville overveje det, hvis jeg en dag fik en henvendelse fra Socialdemokratiet eller Konservative, og de sagde: "Klaus, det, du laver, må du gerne få lov til at arbejde med hos os".
- Men det kræver en helt anden og mere professionel tilgang, end jeg har oplevet med Kristendemokraterne.
- Lige nu er jeg ude af politik. Det er 100 procent sikkert, at jeg ved dette folketingsvalg kommer til at stå udenfor. Det kommer ikke på tale, at jeg stiller op for nogen, siger Klaus Riskær Pedersen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde