Robotter og automat-wc skal redde Velfærdsdanmark
Spiserobotter, automatiske vaske-tørre-toiletter og trådløse sensorer, der måler, om en hjertepatient er ved at få et slagtilfælde.
Den slags teknologi skal rulles ud i langt større omfang end i dag og dermed være med til at nå regeringens mål om at effektivisere den offentlige sektor for 12 milliarder kroner.
Sådan lyder budskabet fra regeringstoppen i et debatoplæg sammen med kommuneforeningen KL og Danske Regioner, skriver Jyllands-Posten.
Oplægget kredser blandt andet om, i hvor høj grad borgerne selv skal betale for velfærdsteknologien - eksempelvis de automatiske toiletter.
Spørgsmålet ligger i forlængelse af debatten om ældre, som får fjernet hjemmehjælp og i stedet skal betale for en robotstøvsuger.
Finansminister Bjarne Corydon (S) er åben for at gå længere ad den vej:
- Jeg mener principielt ikke, at vi kan udelukke, at folk selv tager del i det, har visse forpligtelser og selv stiller deres egne ting til rådighed, siger han ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) skal pårørende og frivillige løfte en større opgave, når flere og flere opgaver løses af robotter.
- Ensomhed løser man ikke ved, at et menneske støvsuger i stedet for en robot. Det løser man ved, at naboen har tid til at komme ind til en kop kaffe, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned