Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, bliver ikke minister i den kommende regering, da der er rejst tvivl om hans sikkerhedsgodkendelse.
Det oplyser Sass Larsen, der var storfavorit til at blive finansminister i den kommende regering.
- Den episode, der fandt sted i Køge foran en beværtning i maj måned, hvor jeg sidder i selskab med en person fra rockermiljøet, gør, at der er rejst tvivl om en sikkerhedsgodkendelse for min persons vedkommende.
Det siger Henrik Sass Larsen i en skriftlig udtalelse.
- Forelagt den oplysning har jeg bedt Helle Thorning-Schmidt om at se bort fra min person i forbindelse med en eventuel regeringsdannelse, fortsætter han.
Dagbladet B.T. har tidligere beskrevet mødet mellem Sass Larsen og den lokale Bandidos-rocker Torben Ohlsen Jensen foran et værtshus i hjembyen Køge.
Her forsøgte den voldsdømte rocker at få hjælp i en sag om forældremyndighed.
Henrik Sass Larsen understreger overfor TV2 News, at han kun har mødtes med den pågældende rocker den ene gang, men at han derudover har modtaget skriftlige henvendelser.
Han fortryder samtidig, at han mødtes med ham.
- Jeg må konstatere, at det er en fejl, som jeg har begået ved denne kontakt, siger Sass Larsen.
Henrik Sass Larsen vil også frasige sig posten som politisk ordfører i den nye folketingsgruppe. Men han har dog ikke tænkt sig at opgive sit mandat i Folketinget.
- Nu er det tilbage til bænken, og så må jeg arbejde hårdt for at gøre mig fortjent til at komme tilbage i partiet.
- Jeg vil søge udvalgsposter og kaste mig over udvalgsarbejde, siger Henrik Sass Larsen til TV2 News.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde