Helle Thorning-Schmidt (S) bliver efter alt at dømme Danmarks nye og første kvindelige statsminister.
Rød blok står til at vinde valget med 90 mandater mod 85 mandater til blå blok, viser den første prognose, efter at 0,1 procent af stemmerne er talt op.
Partierne i rød blok har ført i alle meningsmålinger under valgkampen, og i den første prognose står oppositionspartierne med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og De Radikale til i alt 90 mandater mod 85 mandater til blå bloks Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Kristendemokraterne kommer som det eneste af de opstillede partier ikke i Folketinget.
Socialdemokraterne kan notere en beskeden fremgang på et mandat til 46, mens SF står til 18 mandater, hvilket er fem færre end i 2007. De Radikale går frem fra ni til 16 mandater, og Enhedslisten får 10 mandater mod fire i 2007.
Venstre går to mandater tilbage til 44, De Konservative må imødese en åreladning og mister hele otte af sine nuværende 18 pladser i Folketinget.
Dansk Folkeparti får 22 mandater mod 25 for fire år siden. Endelig er der ni mandater til Liberal Alliance, som i 2007 hed Ny Alliance og dengang fik fem mandater.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker