Det nytter ikke, at fattige unge fra lavindkomstfamilier årligt mister over 32.000 kroner, fordi regeringen vil fjerne SU for hjemmeboende unge på ungdomsuddannelser.
Det siger oppositionens uddannelsesordførere Kim Mortensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Marianne Jelved (R) i en fælles pressemeddelelse.
De kalder det "uacceptabelt og sølle" og frygter, at unge i gymnasiet, HF eller på en erhvervsuddannelse måske dropper ud, hvis de mister SU.
De tre oppositionspartier går efter at opfylde to mål i SU-forhandlingerne:
- Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, og unge skal hurtigere igennem en videregående uddannelse, så der er nok arbejdskraft i fremtiden, lyder det.
- Vi er åben for at diskutere forskellige løsninger, der fremmer disse to mål. Vi ser frem til at drøfte regeringens egne forslag om bonusordninger, hvis de kan være med til, at flere unge bliver hurtigere færdig med deres uddannelse, skriver Kim Mortensen, Marianne Jelved og Pernille Vigsø Bagge i pressemeddelelsen.
De tror ikke på, at flere får en videregående uddannelse, når man afskaffer et ekstra år - det såkaldte fjumreår - med SU ud over normeret studietid. Det sjette år med SU er en sikkerhed for unge, som har været gennem studieskift, sygdom eller andre forsinkelser, mener de tre uddannelsesordførere.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub