Mens lønmodtagerne er glade for den nye finanslov, er arbejdsgiversiden mere kølige.
Hos LO mener man, at finansloven er en investering i Danmark og i fremtiden.
- Finansloven indeholder initiativer, som sætter gang i væksten og skaber job. Det er en glædelig nyhed, som fagbevægelsen længe har ventet på, siger LO-formand, Harald Børsting.
Han fremhæver blandt andet, at der nu ligger en aftale om bekæmpelse af social dumping, en afskaffelse af fattigdomsydelserne samt en styrkelse af arbejdsmiljøet.
Samtidig er der afsat penge til et ekstra halvt års sikkerhed for de personer, der stod til at ryge ud af dagpengesystemet til sommer.
- På trods af en svær økonomisk situation har de formået at tænke langsigtet og skabt nogle rammer, som kan få Danmark sikkert gennem krisen, siger Harald Børsting i en pressemeddelelse.
Dansk Erhverv står i den anden grøft. Her mener man, at regeringen og Enhedslisten blot har sammensat en finanslov, der sikrer, at Danmark ikke ryger ud over afgrunden.
Der mangler initiativer, der kan understøtte et økonomisk opsving, lyder det fra administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.
- Vi skal have væksten tilbage. Men man kan ikke på en gang tale om bedre vilkår for erhvervslivet og samtidig indføre en lang række afgifter, der gør det sværere at drive virksomhed i Danmark, siger han i en udtalelse.
Både Danske Erhvervs og LO er dog enige om, at det er godt, at regeringen har fokus på at styrke forskning og uddannelse.
- Det er positivt, at regeringen har fundet midler til at styrke forskning og uddannelse. Nu er det vigtigt, at pengene bliver brugt til at styrke de mest vækst- og jobskabende samt fremtidsorienterede brancher, siger Jens Klarskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde