I samme øjeblik en rød minister sætter sig til rette ved skrivebordet i Undervisningsministeriet, bliver den nye rangliste over skolernes karaktergennemsnit slettet fra ministeriets hjemmeside.
Dermed kan karakter-ranglisten over de 1.600 danske folkeskoler, friskoler og privatskoler, som undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) offentliggør ved skolestart i august, få et særdeles kort liv, skriver Berlingske lørdag.
- Man kan frygte, at en rangliste vil fastholde skoler i bunden af listen, for der er jo ikke mange forældre, som vil vælge de skoler, der klarer sig dårligst, siger SF's uddannelsesordfører Nanna Westerby.
- Hvis vi har undervisningsministerposten, så skal der ikke ligge nogen ranglister over folkeskoler i Danmark, tilføjer hun.
Socialdemokraterne er enige.
- Skolepolitik handler ikke om at udstille elever og skoler, men om at gøre en indsats, så alle lærer mere, siger uddannelsesordfører Christine Antorini.
Men planerne om at slette ranglisten beviser, hvad det er for en politik, som S-SF står for, lyder det fra undervisningsministeren.
- Mest mulig lukkethed, mest mulig hemmelighedskræmmeri og mindst mulig information om skolernes resultater, mener Troels Lund Poulsen.
- Det er dybt tragisk, og understreger endnu en gang vigtigheden af, at forældrene har adgang til de her informationer, tilføjer han.
Hos organisationen Skole og Forældre, mener formand Benedikte Ask Skotte, at det vil "forvirre forældrene rigtig meget", hvis en en eventuel rød regering sletter listen.
- Jeg tror ikke, at det fremmer læringen at lave en rangliste, men hvis den bliver offentliggjort, så kan den måske godt bruges til noget positivt, siger hun til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde