Sådan siger Enhedslistens forhenværende folketingsmedlem Keld Albrechtsen.
- Det må være naturligt, at et venstreorienteret parti har sin repræsentation i parlamentet. Det kan bekymre dem, som har ét formål: At trække Danmark ud af EU. Jeg står på dén linje, at Merkel skal have et venstreorienteret modspil i EU, siger han.
I 2009 lukkede og slukkede Keld Albrechtsen Junibevægelsen som landsformand. Bevægelsen havde ifølge ham "sejret ad helvede til". I 2002 fik han tæsk ved Enhedslistens årsmøde, hvor kun 4 af 165 delegerede støttede hans EU-positive linje.
I 2006-07 afløste hans partifælle Søren Søndergaard i EU-Parlamentet Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU.
Men EU-modstanden ændres af finanspagten, mener Keld Albrechtsen.
- Søren Søndergaard fører en temmelig rød politik, men han er begrænset af en tværpolitisk ramme. Når vi opstiller selv, kan vi lægge Enhedslistens politik frem - helt udfoldet på europæisk plan, siger han og fortsætter:
- Vi må føre politik i EU-Parlamentet sammen med de røde og grønne partier, som vil ændre Merkels vækstpakke. Det vil jeg hilse meget velkommen, siger Keld Albrechtsen.
Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen, tier om Enhedslistens opstilling. Han har på hjemmesiden modkraft.dk. beklaget, at han i et indlæg har skabt usikkerhed om emnet.
- Det har jeg slet ingen klar mening om i dag, siger han.
Sagen skal diskuteres med Folkebevægelsen mod EU, understreger Per Clausen, som afviser, at han har "uld i mund".
- Jeg kan ikke fremtrylle en klar holdning af hensyn til pressen, som jeg ikke er i stand til at forklare vore medlemmer, siger Per Clausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned