Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerent, mener et stort flertal af vælgerne i rød blok, ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.
I en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for avisen, erklærer 79,2 procent af oppositionens vælgere sig enige med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), som i sidste uge gentog, at DF aldrig bliver stuerent i hans øjne.
- Tallene viser, at mange deler opfattelsen af, at Dansk Folkepartis holdninger til andre mennesker er i strid med det, som Danmark står for og bygger på. Jeg er også glad for, at et flertal mener, at det ikke er ekstremt at mene, at DF er ekstremt, siger Poul Nyrup Rasmussen til Jyllands-Posten.
I den brede befolkning erklærer 46,3 procent af vælgerne sig enige med Nyrup, mens 38,2 procent finder det forkert at kalde DF for ikke-stuerent.
DF's formand, Pia Kjærsgaard, minder om, at 479.532 vælgere stemte på partiet ved det seneste valg.
- Jeg kan sådan set bare trække på skuldrene, for det går jo allermest ud over de vælgere, som Poul Nyrup rent ud sagt bare prøver på at svine til, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker