Den røde fløj i Folketinget kommer sejrrigt ud af den heftige start på den nye politiske sæson, viser en måling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Efter striden om burkaer mellem regeringspartierne, nyheden om et rekordstort underskud på statsfinanserne og fremlæggelsen af en fælles skatteplan fra Socialdemokraterne og SF står oppositionen til at få 50,8 procent af stemmerne.
Det giver en føring på tre mandater i kampen om at fravriste VKO magten.
De største forskydninger i forhold til valget for knap to år siden er, at SF går frem med 5,3 procent, mens Venstre går tilbage med 2,6 procent og Liberal Alliance ryger helt ud af Folketinget.
Valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet hæfter sig ved, at der tegner sig et mere stabilt oppositionsflertal: - Det ser jeg først og fremmest som udtryk for, at den økonomiske krise har skiftet karakter. Det er gået fra at være et økonomisk problem til at være et arbejdsløshedsproblem, siger Kasper Møller Hansen til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker