Rohde foreslår fælles EU-militær i kontroversiel kronik
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde, er blevet centrum for en ophedet debat blandt sine partifæller på weekendens landsmøde i Herning.
Årsagen er blandt andet, at han i en kronik i Berlingske Tidende blandt andet gør sig til talsmand for et fælles EU-forsvar.
I kronikken, som også er underskrevet af Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen, står der, at "det er hul i hovedet og et stort spild af ressourcer, at de 27 EU-lande har hver sit forsvar".
På landsmødet forlyder det, at kronikken kan få den betydning, at Jens Rohde ikke bliver Venstres spidskandidat til det kommende valg til Europa-Parlamentet.
I kronikken foreslår de to forfattere, at:
"Beslutninger om EU'S ageren udadtil skal fremover kunne træffes ved flertalsafgørelse, idet det enkelte land dog kan afstå fra at deltage. Endvidere skal et forpligtende forsvarssamarbejde i EU traktatfæstes".
Begrundelsen for synspunktet, som ikke stemmer overens med Venstres officielle politik på området, er, at "EU ikke formår at spille en rolle på verdensscenen, hverken i forhold til Syrien, Iran, Israel-Palæstina osv. Derfor bliver Europa mere og mere ligegyldig i en multipolar verden".
Kronikker bliver indledt med en påstand om, at "EU har sklerose".
"EU har ganske enkelt ikke længere den nødvendige muskelkraft til at bære resultaterne af egne succesfulde beslutninger om fri bevægelighed, fælles valuta samt udvidelsen. Derfor er der behov for et nyt sæt spilleregler, der kan vitalisere fællesskabet", hedder det i kronikken.
For at øge den "folkelige forankring i samarbejdet", foreslår Rohde og Boel, at valgperioderne i EU afkortes til fire år, og at antallet af kommissionsmedlemmer skæres ned med en tredjedel.
I kronikken argumenteres der desuden for en et fælles europæisk banktilsyn for at styrke EU-landenes økonomiske ansvarlighed og soliditet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned