Sats på en Venstremand til kommissærposten i stedet for den konservative klimaminister Connie Hedegaard. Sådan lyder rådet fra Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet nu ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Konkret peger de tre EU-parlamentarikere med Jens Rohde i spidsen på undervisningsminister Bertel Haarder (V) som et oplagt bud på Danmarks næste EU-kommissær.
- Jeg har intet ondt eller dårligt at sige om Connie Hedegaard, men jeg er medlem af Venstre og af en liberal gruppe, og vi synes, at statsministeren skal overveje, om ikke han tjener den liberale sag bedre ved at udnævne en liberal kommissær, siger Jens Rohde til avisen, der tirsdag også bringer et debatindlæg fra Jens Rohde og hans to V-kolleger i Europa-Parlamentet, Anne E. Jensen og Morten Løkkegaard.
Jens Rohde mener, at Bertel Haarder vil kunne få posten som forskningskommissær, og at det reelt - økonomisk og indholdsmæssigt - vil være en langt tungere post end klimakommissæren.
Bertel Haarder selv nøjes med at sige:
- Jeg er meget glad for det indlæg, men har i øvrigt ingen kommentarer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker