Rohde: Vigtigt med forsvar mod banker i nød
Danmark har en god og troværdig afviklingsordning, hvis pengeinstitutter kommer i problemer, således at skatteyderne ikke skal holde for.
Det siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en kommentar til rapporten, der udpeger de seks vigtige finansielle virksomheder, der kan ramme samfundsøkonomien i tilfælde af, at de kommer i nød.
- Men der er vanskeligt at se noget alternativ til en statslig redning, hvis et af de helt store finansielle institutter skulle komme i vanskeligheder. Det tager udvalgets rapport hånd om, siger Lars Rohde i en skriftlig kommentar.
Han tilføjer:
- Det er vigtigt, at udvalget har lagt vægt på at sikre fornødne forsvarsværker omkring systemisk vigtige finansielle institutter, således at de ikke bliver nødlidende.
- Der er ekstra krav til kapital, likviditet og tilsyn, ligesom der er krav til at udarbejde genopretnings- og afviklingsplaner. Det er på linje med EU-reglerne og de lande, der allerede har taget initiativet, for eksempel Sverige, siger Lars Rohde.
Nationalbanken havde selv en repræsentant i udvalget, der siden starten af 2012 har arbejdet med rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde