Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) forsvarer nu beslutningen om at fravælge irakiske såkaldte kvoteflygtninge. Birthe Rønn Hornbech skriver i en pressemeddelelse, at når hun i stedet har valgt burmesiske flygtninge, der befinder sig i Malaysia, til genbosætning i Danmark, så hænger det blandt andet sammen med, at "vi har gode erfaringer med at integrere kvoteflygtninge fra Burma".
- Det har ikke været planlagt, at Danmark skulle tage imod irakiske kvoteflygtninge i 2009. Men EU har tidligere i år foreslået, at medlemslandene skal modtage op mod 10.000 irakiske flygtninge fra nærområderne - det vil bl.a. sige Jordan og Syrien. Det er imidlertid endnu uvist, hvilke medlemslande der evt. vil tilbyde irakere genbosætning, siger Birthe Rønn Hornbech.
Danmark har siden 1989 årligt modtaget 50 af de såkaldt kvoteflygtninge. De kan ikke sidestilles med asylansøgere, men er udpeget af FN og kommer fra et bestemt område. De kan have særlig behandlingskrævende sygdomme og risikerer tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker