Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) var så bekymret for Dansk
Folkepartis stramninger til en ny udlændingeaftale, at hun var villig til at
sætte sin egen ministerpost på spil.
Det erfarer Politiken fra flere kilder omkring forløbet.
Birthe Rønn Hornbech fortalte forrige uge flere medlemmer af
regeringspartierne, at hun var villig vil at gå af som integrationsminister,
hvis Dansk Folkeparti fik sit krav om en 28-års regel gennemført.
Ifølge Politikens oplysninger har Birthe Rønn Hornbech ikke brugt truslen om at gå af som minister direkte i forhandlingerne, men har ladet budskabet sive til flere politikere og embedsmænd, for at gøre det klart, at hun havde klare
grænser for, hvad aftalen kunne indeholde.
Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup vil ikke kommentere
forhandlingsklimaet. Og Birthe Rønn Hornbech ønsker ikke at kommentere
oplysningerne, som hun dog heller ikke benægter.
- Jeg truer med at blive. Det gør jeg altid, siger hun til avisen med et grin.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde