Roskilde Festival blev lørdag invaderet af udbudne gæster, da en stor del af de besøgende løb ind på campingområderne, efter at hegnet blev væltet før tid.
Derfor er festivalen heller ikke helt klar til at tage imod de mange mennesker, som først var forventet klokken 18 lørdag aften. Det fortæller Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde.
- Gæsterne vil opleve, at tingene ikke helt er parate, når de kommer. Det er ikke sikkert, man kan købe den mad, man gerne vil have og de øl, man godt kunne tænke sig, siger Christina Bilde.
Det, at hegnet er væltet før tid, betyder blandt andet, at medarbejderne på festivalen, må gøre de sidste forberedelser, mens der er gæster omkring dem, og at ikke alle toiletter er funktionsdygtige.
Christina Bilde fortæller dog, at de gæster, som allerede er på området, er faldet godt til.
- Folk er kommet ind og har fået sat telte op og afgrænset deres lejre, og alt er meget stille og roligt, med god stemning.
Roskilde Festival har i år forsøgt sig med en model, hvor det var muligt, at booke et campingområde, inden festivalen startede, og det er blevet overholdt helt, lyder det.
Fra en gæst på festivalen, der overværede, at hegnet blev væltet, forlyder det, at nogle af de første gæster på pladsen, fik klippet deres adgangs armbåd og erstattet det med et særligt advarsels armbånd.
Christina Bilde kan dog hverken be- eller afkræfte historien.
- Det har jeg ikke hørt om, men det er jo en risiko ved at være på pladsen for tidligt, siger Christina Bilde.
Musikprogrammet på Roskilde Festival starter torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde