Rotte fundet i politikernes kantine på Christiansborg
Snapstinget på Christiansborg er blevet lukket på grund af en rotte. Køkkenet skal undersøges igen fredag, og så er der 48 timers karentæne. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Snapstinget, et af Folketingets spisesteder, er blevet lukket, efter at der onsdag aften blev fundet en rotte.
Der er fundet en rotte i køkkenet ved Folketingets kantine Snapstinget på Christiansborg i København.
Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.
Rotten blev fundet onsdag aften, og køkkenet er derfor blevet lukket.
- Den 22. januar om aftenen konstaterede Folketinget en rotte i køkkenet ved Snapstinget, der er et af spisestederne i Folketinget.
- Meyers, der står for kantinedriften i Folketinget, tilkaldte med det samme en ekspert i bekæmpelse af skadedyr, ligesom fundet blev anmeldt til fødevaremyndighederne, skriver Folketinget.
Køkkenet vil først blive genåbnet, når fødevaremyndighederne giver grønt lys for, at Meyers kan genoptage madlavningen.
Politikere og ansatte i Folketinget behøver dog ikke sulte til frokost. Der er nemlig også caféen Brydesen og yderligere en café i Provianten, hvor de kan købe frokost.
Alternativt kan politikerne også søge uden for Christiansborgs mure i søgen efter frokost.
Folketinget oplyser, at den mad, der serveres på de øvrige spisesteder, er produceret lokalt og derfor ikke har været i området med rotten.
Fredag foretages en ny undersøgelse af køkkenet. Herefter indføres en 48 timer lang karantæne som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Kaspar Mørk Arianto, kommunikationsrådgiver hos Meyers, oplyser, at rotten blev fundet, da man blev opmærksom på en ovn, som ikke fungerede i køkkenet.
- Det lader til, at den (rotten, red.) har holdt til omme bag en ovn. Folketingets drift er blevet tilkaldt, fordi en ovn ikke har fungeret. Så har man så fundet ud af, at der er en rotte der, siger han.
- Vi har med det samme lukket det hele ned og fået skadedyrsbekæmper på, siger Kaspar Mørk Arianto.
Han fortæller, at rotten er blevet slået ihjel, efter at hunde har været i køkkenet for at jage den.
- Der er ingen tegn på, at rotten har været i kontakt med fødevarer før det, siger han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie