Der er tæt kontakt mellem dronning Margrethes hofmarskal og kabinetssekretær samt Udenrigsministeriets protokolchef forud for den middag, Kongehuset torsdag aften indbyder alverdens statsledere til i anledningen af FN's klimatopmøde.
Middagen stiller store logiske krav, men anstrengelserne kan vise sig at være forgæves, hvis der ikke kommer skred i de politiske forhandlinger i Bella Centeret.
- Det hele afhænger af, hvordan forhandlingerne går. Man kan også tænke sig, at arrangementet gennemføres, men med et begrænset deltagerantal. Kongehuset vil ikke opfatte en eventuel aflysning som en fornærmelse. De ved godt, at stats- og regeringslederne er i landet for at indgå en aftale på vegne af klimaet, og at middagen i den forbindelse er et "social call", siger
kongehusekspert og forfatter til flere bøger om Kongehuset, Jon Bloch Skipper.
Han hæfter sig videre ved, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv meldte afbud onsdag aften til en gallaforestilling i Det Kongelige Teater i anledningen af FN's klimatopmøde, som også dronning Margrethe overværede.
Hvis der indløber en aflysning til hoffet, er det ikke første gang, at dronning Margrethe og hendes familie venter forgæves på stats- og regeringschefer. Det skete også i 2002, hvor Danmark var vært for EU-topmødet. Her trak forhandlingerne ud, og til sidst aflyste daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen middagen hos dronningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie