Det står slet ikke så sløjt til med de unges interesse for politik, som medierne ellers ofte fremstiller det. Sådan lyder det fra SF’eren Flemming Stenild, der også selv forsøger at skabe dialog med de unge, der skal stemme for første gang.
- Førstegangsvælgerne – som jeg møder dem – er meget nysgerrige. De er optaget af det her, fordi de godt er klar over, at også deres liv afhænger af, hvordan valget går, fortæller han.
Ifølge SF’eren er det første gang, han selv fører valgkamp med egen hjemmeside og gør brug af Facebook. Men netop de kanaler ser han som nødvendige, hvis de politiske budskaber skal nå ud til de unge.
- Jeg tror, det er afgørende at kommunikere på nettet, for især førstegangsvælgerne får mange af deres informationer den vej. Samtidig har jeg dog også nogle af de unge medlemmer af SF, som guider mig ud de steder, hvor de unge er, så jeg kan møde dem der, forklarer han.
Den konservative folketingskandidat Rune Kristensen har også fokus på de unge mennesker, der skal i stemmeboksen for første gang. Derfor prioriterer også han at komme ud på uddannelsesintuitionerne for at tale med dem. Og heller ikke han mener, det er svært at få de unge til at interessere sig for politik.
- Det er overraskende nemt at få dem til at synes, at det er spændende. Det handler egentlig bare om at være lidt mindre formel og komme med nogle konkrete eksempler, som de kan forholde sig til, og som har betydning i deres hverdag. Man skal glemme de politiske floskler og gøre politik lidt mere sexet, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker