Arkivfoto fra valgkamp i foråret 2015. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Konservative i Guldborgsund skal have ny folketingskandidat.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Da 48 medlemmer fra den lokale vælgerforening torsdag var på tur til Christiansborg offentliggjorde Rune Kristensen, at de kunne tage hjem med nyheden om, at der inden næste folketingsvalg skal findes en ny folketingskandidat for Guldborgsund valgkreds. Og for den sags skyld også i Slagelse, hvor Rune Kristensen også var opstillet ved valget i sommers.
- Jeg har i de seneste godt 15 år brugt rigtig mange kræfter på politik, men nu er tiden kommet til at fokusere på min karriere. Beslutningen har været svær og har været længe undervejs, men man kan ikke gøre to ting fuldt ud, og derfor tager jeg nu en pause fra politikken, forklarer Rune Kristensen, der til dagligt arbejder som seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Policy Group.
I Guldborgsund valgkreds kommer det ikke som en overraskelse for formanden Anne-Grethe Jakobsen, at man nu skal finde en ny folketingskandidat.
- Det var aftalt, at Rune fortalte det til os, som torsdag var på Christiansborg. Og jeg kan godt forstå, at han trækker sig. Det er et kæmpe arbejde, at passe to valgkredse sammen med et krævende fuldtidsjob. Det har jeg fuld forståelse for, siger Anne-Grethe Jakobsen.
Der ikke umiddelbart nogen afløser på banen, for Rune Kristensen.
Annonce
- Vi har én i tankerne, som jeg ikke vil fortælle hvem er, men vi starter arbejdet allerede nu med at finde en ny kandidat, siger formanden.
Hun er i øvrigt overbevidst om, at Rune Kristensen vender tilbage til politik. - Han er et lysende politisk talent. Og jeg er sikker på, at han på et tidspunkt bliver valgt ind i Folketinget.
Rune Kristensen fortæller da også, at hans farvel til det lokale kandidatur ikke er et endeligt farvel til politik.
-Jeg er konservativ helt ind i hjertet, og jeg mener, at mit parti er inde i en positiv udvikling efter folketingsvalget. Men hvis jeg skal nå mine erhvervsmæssige ambitioner, så er jeg nødt til at fokusere endnu mere på mit job i de kommende år. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, slutter Rune Kristensen.
Fakta: Rune Kristensen er 33 år. Født og opvokset på Lolland Gået på Halsted Avnede Skole Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet Fast blogger på Jyllands-Posten. Landsformand for Konservativ Ungdom fra 2007 til 2010 Opstillet som folketingskandidat siden 2010 Fik ved Folketingsvalget i juni 2015 567 personlige stemmer. Ved valget i 2011 fik han 991 stemmer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned