Ruth Evensen stiller op til kommunalvalg i Lolland Kommune
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ruth Evensen fra Faderhuset med base på Bandholm hotel er klar til at gå til kommunalvalg på Lolland med ny liste.
En ny liste er klar til at gå til kamp for lokalområderne på Lolland, når der er kommunalvalg 19. november. Listen “Frit Lolland” har Ruth Evensen fra Faderhuset som spidskandidat, og på et pressemøde i dag vil man præsentere i alt ti kandidater til det kommende byråd.
- Vi er en liste, der står for frihed, for at få magten tilbage til folket og beslutningerne tilbage til kommunens lokalområder, fortæller Asbjørn Evensen, der selv er en af de ti kandidater.
Blandt de ti opstillede kandidater er også psykolog i Lolland Kommune Helle Fink og ny praktiserende læge i Maribo og Bandholm Sven Frederick Østerhus.
Blandt de ting, som den nye liste vil arbejde på, er en oprettelse af en lokal skadestue på Lolland.
- Folk hernede føler sig oversete, og især når det handler om sundhed, så er det ikke godt nok, at der så langt til hjælpen. Mange frygter jo nærmest at dø, hvis de bliver syge i weekenden, siger Asbjørn Evensen.
Ud over “Frit Lolland” står Ruth Evensen også bag det landspolitiske parti “Frihedskæmperne”.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker