Cigaretter og slik skal være dyrere, men folk skal have flere penge i hånden, så de stadig har råd til det usunde ifølge et skatteudspil, som Socialdemokraterne og SF lancerer i den kommende uge.
Guleroden til at leve sundt skal være den økonomiske gevinst, forklarer SF-formand Villy Søvndal. Han vil undgå social slagside i et skatteudspil.
- Når vi laver højere afgifter for usunde ting - og kompensere for det - så betyder det, at den, der holder op med at ryge eller spise usundt, får en gevinst. Det er en meget positiv belønning, siger Søvndal til Ritzau.
- Du får et langt større økonomisk incitament til at holde op med at ryge, fordi du sparer simpelthen mere ved at holde op med at ryge. Vi vil ikke bestemme, hvad folk skal bruge deres penge til, siger han.
Spørgsmål: Man kan altså fortsætte sin usunde livsstil, hvis man har en svag karakter?
- Ja. Vi hverken kan eller ikke gå ud og diktere, hvordan folk lever deres liv. Vi kan lave incitamenter, som påvirker i den gode retning, siger Søvndal.
Indtægterne fra det de højere afgifter skal gå til et forbedret sundhedsvæsen.
- Vi har et sundhedsvæsen, som ikke fungerer godt nok. Ventelisten, til man kommer i behandlng, er for lang for de alvorlige sygdomme. Det gælder også langtidsmedicinske sygehuspatienter, som ligger på gangene og venter, siger SF-formanden.
Søvndal afviser borgerlig kritik af, at højere afgifter på det usunde blot vil føre til mere grænsehandel. Det er der taget højde for i udspillet, forklarer Søvndal uden at ville udelukke en lille stigning i indkøbene i Sverige og Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker