Det fastslår partiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, efter at det er kommet frem, at idéen om at sløjfe bededagen spøger i kulisserne forud for trepartsforhandlingerne mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen.
Ifølge beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening vil det nemlig give knap to milliarder kroner i kassen - og frem for alt øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer - at flytte bededagen til en søndag, hvor folk i forvejen har fri.
Det svarer stort set til halvdelen af regeringens målsætning med trepartsforhandlingerne, der ifølge regeringsgrundlaget skal stampe fire milliarder kroner op af jorden.
- Umiddelbart synes jeg, at det lyder af vildt mange penge, som der åbenbart skulle være at hente på sådan en enkelt dag. Det overrasker mig meget, siger Leif Lahn Jensen og fortsætter:
- Og det gør det selvfølgelig meget, meget interessant, for så har vi jo næsten fundet det halve.
- For os er der er ingen hellige køer. Men det er vigtigt for mig at understrege, at de her diskussioner suverænt er noget, som skal løses under trepartsforhandlingerne, lyder det fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører.
Også De Radikale mener, at "man godt kan tilbagerulle" en fridag i foråret, mens SF er mere afventende:
- Hvis det ender med en afskaffelse, så bør det først træde i kraft om nogle år, når krisen har lagt sig, siger partiets arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde