Danskerne skal ikke tilbage til Ole Stavad som skatteminister, hvis Socialdemokraterne og SF vinder valget. En rød regering vil ikke brandbeskatte danskerne, som regeringen hævder.
Det siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, om Skatteministeriets beregninger af S-SF's plan "Fair Løsning".
Ifølge beregningerne mister en enlig dagpengemodtager, en enlig lønmodtager og en enlig pensionist mellem 320 og 1360 kroner i 2013 i rådighedsbeløb. Kun arbejderfamilien med to børn i ejerbolig tjener 650 kroner mere.
- Regeringen har endnu en gang snydt på vægtskålen, når den laver den beregning, siger Nick Hækkerup og fremhæver:
- Højere afgifter på fødevarer og cigaretter rammer ifølge beregningen meget hårdt, men alligevel siger regeringen, at der stort set ikke kommer noget i kassen. Regeringen må beslutte sig.
I rød plan indregner Skatteministeriet også, at regeringen i 2010-2013 øger skatterne med 6,6 milliarder kroner, fordi beløbsgrænserne i skattesystemet suspenderes. Det er at rette smed for bager, mener han.
Spørgsmål: - Men I kunne jo afvise regeringens forslag i genopretningspakken og trække den ekstra skattestigning ud?
- Det er rigtigt, men vort skatteforslag stiller sig ovenpå den gældende skatte- og afgiftspolitik. I 2009 beregnede Finansministeriet, at især folke- og førtidspensionister får godt 1000 kroner mere i rådighedsbeløb med vort forslag, siger Nick Hækkerup.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skræmte onsdag i tv-debatten seerne med ekstra røde skatter på 33 milliarder kroner.
- Det er kun 18 milliarder kroner, som hverken rammer lønmodtagere eller husejere, siger Nick Hækkerup.
Spørgsmål: - Så med en rød regering er vi ikke tilbage ved Ole Stavads skattesystem?
- Det er vi under ingen omstændigheder, for vi piller ikke ved skatten på arbejde og bolig, siger Nick Hækkerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde