Fagforbundet FTF's ønske om senere pension møder ingen forståelse hos Socialdemokraterne.
Finansordfører Morten Bødskov siger, at FTF ikke kan presse ham til at ændre mening om efterlønnen.
- Nej. Vi har en udmærket velfærdsaftale fra 2006, som vi står ved. Og vi er glade for, at LO's formand også har sagt, at han ikke ser nogen grund til at ændre i efterlønnen, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.
Han reagerer på fagforbundet FTF's markante budskab om, at senere eller mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er "helt nødvendigt" for at sikre fremtidens velfærd.
- Vi er ikke enige i behovet for efterlønsreformer, replicerer Bødskov.
Ifølge Bødskov er efterlønsreformen fra 2006 tilstrækkelig til at sikre, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet.
FTF-formand Bente Sorgenfreys budskab møder heller ikke forståelse i LO.
- Jeg synes, det er lidt utidig snak, siger LO's formand, Harald Børsting, til DR.
Både Socialdemokraterne og SF fredede efterlønnen i forbindelse med de nylige forhandlinger om den såkaldte Globaliseringspulje. Forhandlingerne truede på et tidspunkt det store velfærdsforlig fra 2006 om blandt andet efterlønnen, men partilederne fra begge partier sagde, at efterlønnen stod fast - uanset om forliget faldt eller ej.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker