S bakker op om FN-pagt om migration
Udenrigsordfører Nick Hækkerup maner al tvivl i jorden: Socialdemokratiet støtter dansk ja til FN-pagt.
I tirsdagens spørgetime i Folketinget brugte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ordet "betænkelig" i forbindelse med debatten om FN's migrationspagt, som Danmark efter planen tilslutter sig i december.
Men det skal ikke tages som udtryk for, at S ikke bakker op om pagten, fastslår udenrigsordfører Nick Hækkerup over for Kristeligt Dagblad.
- Vi støtter erklæringen. Det, der er afgørende for os, er, at de enkelte stater selv bestemmer, hvem der får adgang til deres territorium.
- Regeringen har forsikret os om, at erklæringen ikke påvirker Danmarks mulighed for at styre den migration, der måtte komme hertil.
- Det er vigtigt for os, at vi stadig har hals- og håndsret over vores egen politik på området, siger han til avisen.
Han siger, at ordet "betænkelig" henfører til debatten i Folketinget mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis formand (DF) om erklæringen.
Dansk Folkeparti vil have regeringen til at undlade at tilslutte sig FN-erklæringen, eller i det mindske at udskyde beslutningen.
Partiet frygter, at vi med et ja til erklæringen åbner for øget indvandring.
Derfor undrer det også DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, at Socialdemokratiet ikke tager afstand fra den.
- For hvis man læser erklæringen, er den stik imod den retning i udlændingepolitikken, som regeringen og Socialdemokratiet står for nationalt, siger han.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker