S banede vej for belastende aktindsigt om VK's børnecheck
Socialdemokraternes pressetjeneste banede vejen for mediehistorier om, hvordan VK-regeringen i 2010 indførte et optjeningsprincip i forhold til børnechecken på trods af advarsler fra embedsmænd om mulige brud på EU-retten.
Det skriver Information.
Det skete på baggrund af en aktindsigt, som partiet fik fra regeringens eget Skatteministerium. En aktindsigt, som en pressejurist betegner som "meget velvillig".
Sagen begyndte, da en medarbejder hos Socialdemokraternes pressetjeneste 19. december 2013 søgte om aktindsigt i VK-regeringens lovarbejde fra 2010 om et nyt optjeningsprincip for børnechecken.
Berlingske fik senere et tip fra den socialdemokratiske pressetjeneste om en mulig historie i de dokumenter, som Socialdemokraterne havde fået udleveret, og pressetjenesten valgte også at udlevere dokumenterne til avisen.
Berlingske søgte efterfølgende aktindsigt i samme sag. Det bekræfter Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen.
Det muliggjorde, at avisen mandag fik udleveret de dokumenter, som pressetjenesten også havde fået. Det viser en mail fra Skatteministeriet til Berlingske og oplysninger, som Information har fået fra ministeriet.
"Som aftalt får du alt det materiale, vi tidligere har udleveret," skrev en medarbejder i Skatteministeriet mandag klokken 21.16 til en journalist fra Berlingske, viser korrespondancen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker