S beholder borgmesterpost i Roskilde trods kæmpe lussing
Socialdemokratiet og Venstre, der er de to største partier i Roskilde Kommune, får tilbagegang ved kommunalvalget. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet mister 7 af sine 16 mandater og dermed det absolutte flertal i byrådet i Roskilde.
Socialdemokratiet går 17,8 procentpoint tilbage i Roskilde Kommune og taber dermed sit absolutte flertal i det første kommunalvalg, der afholdes, efter at stemmesluger Joy Mogensen stoppede som borgmester for at blive kulturminister.
Vælgerlussingen er endda en af de største på landsplan i kommunalvalget i år, men alligevel beholder Tomas Breddam (S) borgmesterkæderne.
Ifølge TV 2 Lorry er der lavet en bred konstituering mellem Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Tomas Breddam overtog i august 2019 borgmesterembedet efter Mogensen, som i dag er helt ude af politik efter en hård tid som minister. Men han har altså ikke formået at sikre samme opbakning i kommunen.
Det var dog stadig 28 procent af vælgerne, der satte sit kryds ud for borgmesterpartiet, men tilbagegangen koster 7 ud af Socialdemokratiets 16 mandater i byrådet. Der er 31 pladser i alt.
Dermed er partiet gået fra et absolut flertal til nu at have mindre end hvert fjerde mandat i Roskilde. Dog er S fortsat største parti.
Dansk Folkeparti og Venstre mister hver et mandat, så de nu har henholdsvis to og fem mandater i byrådet i Roskilde.
De Konservative får størst fremgang og vinder tre ekstra mandater, så partiet nu har fem mandater.
SF øger sit mandattal med to, mens Enhedslisten og De Radikale får et ekstra hver. Liberal Alliance og Nye Borgerlige får hver et mandat i kommunen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned