S bliver størst ved kommunalvalget trods lussinger i storbyer
Socialdemokratiet gik tilbage ved kommunalvalget, men er fortsat det største parti kommunalt i Danmark.
Socialdemokratiet gik markant tilbage i de største byer ved kommunalvalget tirsdag.
Trods tilbagegangen i de store byer bliver regeringspartiet med 28,5 procent af stemmerne det største parti ved kommunalvalget. Venstre er næststørst med 21,2 procent.
Begge de store borgmesterpartier må dog notere en samlet tilbagegang i forhold til resultatet ved kommunalvalget i 2017.
Dengang fik Socialdemokratiet 32,4 procent af stemmerne, mens Venstre endte på 23,1 procent.
Socialdemokratiets nedtur skal ikke mindst findes i valgresultaterne i de store byer.
Både i København, Aarhus, Odense og Aalborg gik regeringspartiet markant tilbage.
I København endte det endda med, at Enhedslisten overhalede Socialdemokratiet som det største parti.
Valgets helt store taber blev nok Dansk Folkeparti, som måtte nøjes med 4,1 procent af stemmerne og dermed blev mere end halveret i forhold til valget i 2017, hvor partiet også gik tilbage.
Dette års valglussing skal lægges oven i den massive tilbagegang, som Dansk Folkeparti indkasserede i 2019 ved først valget til Europa-Parlamentet og dernæst til valget til Folketinget.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl erkendte tirsdag aften, at det ser skidt ud, og at alt i partiet - også hans egen position - er til debat.
De Konservative ender som valgets store vinder, også selv om partiet efter 112 år ser ud til at miste borgmesterposten i Frederiksberg Kommune.
De Konservative fik i år 15,2 procent af stemmerne mod 8,8 procent i 2017.
Også Nye Borgerlige fik et flot valg med 3,6 procent af stemmerne, sat op mod 0,9 procent i 2017, hvor partiet stillede op ved kommunalvalget for første gang.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub